Feminin energi

Egentlig burde det være ligetil. Det feminine univers. Den feminine energi. Jeg er kvinde. Jeg lever af at undervise i yin yoga. Hvor fundamentet er yin. Det feminine. Så jeg synes egentlig jeg havde temmelig godt styr på den her feminine energi. Min væren. Min hvile. Mine pauser. Min intuition. Min tilbagelænede energi. Der hvor jeg gerne må modtage. Indtil jeg tog til foredrag for singler hos Kirk Rønler en tirsdag aften i september. Om at få inspiration til mit (eller dit) datingliv.
Shit. Hun ramte noget i mig. Med hendes pointe om polaritet. Altså det her med plus og minus. Som jeg fik det forklaret tilbage i fysiklokalet. Der hvor plus søger minus og minus søger plus. Altså bare med den maskuline og feminine energi som poler. Det lyder super nemt i teorien. Lige indtil det skal omsættes til praksis. I mit liv i hvert fald. Der hvor jeg virkelig gerne vil møde en mand. Som er god for mig. Og hvor jeg samtidig er god for ham. For det duer jo ikke kun den ene vej vel?
Privat er jeg nemlig mega god til at fikse. Ordne. Styre. Sætte retning. Jeg har faktisk temmelig godt styr på de der maskuline egenskaber. Som jeg er trænet i fra barnsben. Måske fordi det blev vigtigt for mig. At kunne klare mit liv selv. Når der ikke rigtigt var nogle tæt på som kunne give mig den tryghed. Jeg havde behov for. Jeg er faktisk så vant til at fikse og klare mig selv. At der ikke er plads til den mand jeg dybest set ønsker. Pokker oss. Altså med den reminder. Jeg var mildest talt ikke begejstret for den indsigt i starten. Fordi det jo kræver jeg gør nogle ting anderledes.
Nu er der jo ingen lov om at kvinden skal bidrage med mest af den feminine energi. Og manden med en overvægt af den maskuline energi. Det kan lige så godt være omvendt. Jeg har set masser af forhold fungere på de præmisser. Det har bare ikke fungeret for mig. Jeg har ligesom testet og prøvet den kombi. Og hver eneste gang mistede jeg fornemmelsen af hvem jeg var. Jeg havde travlt med at servicere. Sprede kærlighed. I håbet om også at modtage den. Hver gang tørlagde jeg mig selv for energi. Og havde fornemmelsen af at være blevet kørt over. Når forholdet sluttede. Det her handler på ingen måde om mine kære X-er var særligt onde. Eller noget andet. Det handler i stedet om. At jeg gjorde det mod mig selv. Jeg tillod det ske. Hver gang. Fordi jeg ikke kendte andet. Eller havde en opmærksomhed på mit eget mønster.
Helt ærligt så føles det som en af de største udfordringer for mig. I mit liv overhovedet. Fordi jeg synes det er mega svært ikke at fikse. Ikke at falde tilbage i mit gamle mønster. Når jeg samtidig har stået midt i en kæmpe udfordring. Hvor mit fysiske fundament med bolig. Økonomi. Og arbejde. Faldt fra hinanden. Alt hvad der gjorde mig tryg i min fysiske verden. Forsvandt mellem hænderne på mig. Mine penge blev brugt på istandsættelse af huset. Som jeg mistede tilladelsen til at bo i. Bilen eksploderede. Forsikringerne fandt alle de små huller de kunne for ikke at hjælpe mig. Og til sidst løb jeg helt tør for penge. Helt bogstaveligt. Hvor jeg sammenlagt havde 22 kr når alle kassekreditter var i bund. Til 3 uger.  Jeg ved ikke hvordan du vil have det. Men jeg følte mit truet på livet. På en måde hvor stressresponsen kørte i hele kroppen. Sådan 24/7. Og så er det sådan grundlæggende provokerende. Ikke at forsøge at gøre noget. Handle mig ud af situationen. Al logik siger jo. At når der ikke er flere penge. Så skal jeg tjene nogen.
Heldigvis er der altid hjælp at hente hos de større magter. Gud. Engle. Universet. Kald det hvad du vil. Der er heldigvis altid noget der er større end mig selv. Selv når jeg ligger der på bunden og raller. Livets omstændigheder tvang mig. Til at bede om hjælp. Så jeg måtte tage imod madrester leveret i plastikbøtter. Bede om hjælp til det praktiske. Satte jeg en workshop op. Kom der ingen tilmeldinger. Og så fik jeg bare en udgift mere på huslejen. Hver eneste handling resulterede i endnu mere rod. Flere afslag. Større regninger. Og så var der kun tilbage at stoppe med at handle. Så jeg har måtte vente. Ligge på sofaen i fosterstilling. Vente på overgivelsen. Ind i alle celler. Der hvor den feminine energi skal komme fra.
Så jeg indrømmer blankt. Det har ikke været nogen nem opvågning. At tillade den feminine energi i mit private liv. Jeg har mildest talt været presset ud over kanten. Følt jeg var ved at drukne i mit eget liv. Og den eneste vej til overfladen. Var at opgive kampen. Stoppe med at gøre noget. Som i overhovedet. Jeg er på ingen måde i mål. Men jeg har for alvor fattet. Hvor nødvendig den feminine energi er for mig. Privat. Som arbejdsmæssigt.
Nogle har hjulpet mig på vej. Skønne hjertekvinder har sendt mig donationer med ordene “Bare fordi du er dig”. Tænk sig at modtage penge uden at gøre noget overhovedet. Andet end at være mig selv. Der er så megen kraft i de ord. Når bare jeg tager dem ind. Jeg er blevet bedre til at læne mig tilbage. Jeg har taget imod som aldrig før. Mens jeg havde behov for husly. Fik jeg mit eget sæt nøgler. Hjemmelavet mad. Varme. En seng at sove i. Morgenmaden serveret. Selskab. Snakke til lige at starte dagen på. Eller lukke dagen ned på. Det er gaver jeg ikke har tilladt mig selv at modtage før. Og hold op hvor er det fantastisk. At blive grebet der hvor behovet er. En kæmpe del af mig nyder det. Den gamle rest. Der er ved at slippe mig. Synes det er så skamfuldt. Ikke at kunne klare livet selv. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg har været så forhippet på at klare alting selv. For hey. Livet er så meget sjovere med selskab. Og hjælp.
Så. Velkommen til sårbarheden. De åbenlyse behov. Og gaven i at modtage. For jeg skal helt sikkert dykke dybere ind i det her felt. Det er en rejse der ikke er slut. Men hvis den kan blive sat i gang på et foredrag om dating. På under to timer af mit liv. Ja så vil jeg mene at tiden er godt givet ud.
Hvis du har lyst. Er jeg sikker på du kan finde Kirk et sted som passer dig. For hey. Hun er både klog og sjov. Hun har endda afprøvet en hel del af alt det. Jeg aldrig har turde at gøre i praksis. Endnu i hvert fald. Mega modig kvinde hvis du spørger mig. Og det er det hun fortæller om på sine foredrag. Er du nysgerrig på mere om den maskuline og feminine energi. Så har Kirk givet mig lov til. At du kigger med på hendes online foredrag her.
Kirk får min anbefaling. Mit liv er i hvert fald blevet rigere på mennesker. Og oplevelser. Efter hun kom ind i mit liv. Både som danselærer. Kommende ekspert på et dating program på en af de store tv kanaler’. Og foredragsholder.
I kærlighed
Bente Rosaline

Efterlad en kommentar