Om at passe ind

img_6398I går fik jeg et kompliment, som simpelthen gjorde mig SÅ glad. En af mine elever kom efter klassen og sagde “Bente – jeg elsker, elsker, elsker dine timer. Bare fordi jeg aldrig føler mig forkert. Bare fordi jeg kan komme nøjagtig som jeg er. Med huller i strømperne. Og jeg ved det ikke betyder noget for dig”. Og jeg tror faktisk aldrig jeg er blevet så glad og rørt over et kompliment. Simpelthen fordi det er så rigtigt på så mange planer.

For hold op hvor har jeg selv følt mig forkert. Skæv. Fejlcastet. For meget. For tyk. For larmende. For lille. For mærkelig. Unormal. Hvad det så end betyder.

Og lige præcis derfor har jeg øvet mig rigtig meget i at inkludere andre. For at de ikke skal føle sig skæve som jeg selv har gjort. Fordi det for mig har været den største smerte at føle mig ekskluderet af det gode selskab. Altid være hende der baskede lidt for meget med armene. Spildte rødvin over mig selv eller andre til receptionerne. Følte mig klumset. Eller blev omtalt som sådan. Bare fordi jeg satte lidt krop på mine ord. Og forsøgte at rumme hele mig. Med krop, sind og ånd. Midt i en verden hvor vi mere og mere er blevet hoveder på en krop. End krop med et hoved.

Så jeg elsker når det lykkedes at få mennesker til at føle sig velkomne. Fordi det er så forbandet vigtigt at føle sig inkluderet. Vi er på alle måder et flokdyr. Og det er eksistenstruende at være uden for. Vi bliver syge af det på stribe. Og jeg gjorde det også selv. Fyldt op med sorg i lungerne. Alt det slim der bare sad fast. Det var min krop der græd. Når jeg ikke selv kunne. Over at jeg ikke kunne vise verden min begejstring. Fordi den var for meget for nogen.

Og det er gået op for mig. At jeg selv skulle mærke smerten i at være forkert, skæv, for tyk, for stor, for klumset, for glad, for vred, for alt muligt. For at kunne skabe et rum for alle os der er skæve. Med led og lemmer, der er blevet skæve over tid.  Og ser ‘forkerte’ ud i nogens øjne. Lidt for store i forhold til de gængse BMI regler. Lidt for tynde i forhold til flertallet. Lidt for sensitive. Lidt for glade og alt det vi kan være for meget og for lidt af.

Og det sjove er at virkelig mange har følt som jeg selv. Så faktisk kan jeg sagtens se det smukke i at sammensætte en hel mosaik af skæve mennesker. Der faktisk passer helt fantastisk sammen med hver vores unikhed. Hver vores smag. Og netop derfor udgør et smukt hele. For faktum er at vi bare har hængt ud med de forkerte. Dem der fik os til at føle os forkerte og utilpassede. I stedet for at kigge efter dem der er skæve ligesom os selv. Så kig op. Kig ud. Find din nye crowd. Af unikke smukke skæve sjove vidunderlige mennesker. Verden er så smuk på sin helt egen måde når vi lader den være det.

I kærlighed

Bente Rosaline

Efterlad en kommentar